
I Peter Jahn & Partnere er det vores ambition, at digitalisering skal bidrage til vores indsats med at indarbejde bæredygtighed i alle vores projekter, startende med en vedligeholdelsesplan.
På dette morgenevent vil vi dele ud af vores viden om digitale værktøjer, der skaber værdi for brugeren – uanset om du er bygherre, administrator, beboer eller entreprenører.
Du kan bl.a. møde Sebastian Jagd, udviklingsansvarlig i PJP, som vil præsentere vores måde at arbejde med bæredygtighed på og lægge op til en fælles diskussion om, hvordan vi sammen får skabt flere bæredygtige renoveringsprojekter.
Kom og bliv klogere på, hvad vi mener med værdiskabende digitalisering og hvordan vi arbejder med bæredygtig renovering – og mød dine branchekolleger til et uformelt morgenevent i vores nye kontorhus i Københavns sprudlende nordvestkvarter.